Nu skal jeg fortælle jer, hvad jeg personligt har lært i løbet af det halve år på efterskole. Udover alt det faglige, som der har været en del mere af en jeg forventede, har jeg lært om samfundet. Jeg har fundet ud af hvad jeg vil med mit liv.
Min bedste ven, som altid er grinende og smilende, som aldrig ville gøre en flue fortræd selvom han havde magten til det, som altid husker at komme og sige godnat til mig(måske også lidt fordi hans kæreste bor ved siden af?), og hvis det ikke kan lade sig gøre, ja så har han jo en mobil ;p som bringer en stemning med sig der gør at jeg aldrig kan være ked i hans nærhed, og som bor et sted der gav mig fordomme om ham helt fra starten, men han viste mig at det ikke er stedet man kommer fra, der gør én til den man er, men den måde man vælger at være på. Han har lært mig at en af de vigtigste ting i verden er at være sig selv. Tak...
Min elskede veninde (tidligere roomie) lærte mig mange ting, men vigtigst af alt, lærte hun mig at jeg aldrig skulle være alene. Hun har været rigtig mange svære ting igennem, og jeg tror jeg ser en del af mig, i hende. Vi har oplevet ting, der har gjort os sårbare på hver vores måde, og det har knyttet os utrolig godt sammen. Selvom vi nu ikke længere er roomies, ved jeg, at jeg aldrig skal være alene, og det skal hun heller ikke, vi har hinanden. Tak...
Min dejlige kammerat, som jeg faktisk også betragter som min bedste ven, har aldrig rigtigt gjort det store for mig, og på sin egen mærkelige måde, har han alligevel gjort så rigeligt. Da jeg startede på skolen var jeg meget oppe og kører, bange for at gå glip af noget sjovt, vigtigt, noget der knyttede folk sammen. Jeg ville på ingen måde glemmes eller holdes uden for. Han grinede af mig dengang, uden at jeg vidste det, syntes vist jeg var for meget, og det var jeg. Han lærte mig, med sit stille og rolige (og dovne) sind, at slappe af, glemme alt andet ind det jeg foretog mig, og bare nyde nuet. Jeg husker især hans fødselsdag, hvor vi brugte 2 timer på at ligge i hans seng, og læse Wulfmorgentaler tegneserier. Det var speicelt for mig. Tak...
Så har jeg to venner, helt unikke venner, der har lært mig hvad rigtig venskab er. Jeg har haft en masse små betydningsfulde øjeblikke med de to, og jeg ved at jeg altid kan regne med dem. Det er deres skuldre jeg har grædt ud ved, og i deres hjerter jeg gemmer mine hemmeligheder. Tak...
Du lærer meget på en efterskole, ikke kun fagligt. Tak alle sammen <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar