Jeg sidder i vinduet på mit værelse, som har udsigt over det meste af skolen. Ser folk gå frem og tilbage mellem bygningerne, alle med store jakker omkring deres rystende og trætte kroppe. I min seng ligger Stina, hun er meget træt. Det er forståeligt, vi kom hjem fra skiferie i går, efter 14 timer i en bus, så hun trænger til at sove. Hendes egen seng er lige gået i stykker, overkøjen faldt ned, så hun ligger her os mig.
Anders og Pernille (min nye roomie) ligger i den anden seng, de over vist også. Jeg tror de er ved at blive kærester, håber det!! Anders har været vild med hende siden skolens start, og på valentinsdag kyssede de så for første gang. Jaaaaah XD Ann-sofie er lige kommet ind, tror de meste af skolen sover, for hun siger der ik er nogle mennesker.
Alexander har lige fyldt min ipod op med en masse ny musik, så jeg har sat høretelefonerne i ørerne og skruet helt op for musikken.
Der er mange ting at tænke på når man sådan næsten er alene. Jeg tænker på min gamle skole, på mine venner derhjemme. Tænker på starten her, dengang jeg ingen kendte, fortryder lidt det førstehånds indtryk jeg fik lavet. Håber at gøre det bedre næste år på gymnasiet. Jeg glæder mig faktisk lidt, har været oppe og se det, og det er det helt rigtigt sted for mig!!! Så kryds fingre for at Roskilde gymnasium vil havde mig! :)
Det jeg kommer til at savne mest er nok hverdagen heroppe. Selvom jeg skal tidligt op, gøre rent hver morgen og ltid har travlt med skolesager, er der noget magisk over dagene.
Stuen (min husgruppe) kommer jeg også til at savne, MEGET! og Anders, kasper, Murad, Magnus, Marius og, ja i det hele taget alle. Håber bare min bedste ven kommer ind på samme gymnasium som mig. Heldigt at han også bor i verdens bedste by!
Skiferien var hård, sjov, men hård. Jeg fik ikke meget søvn, da jeg boede på seks-mands væresle nede i kælderen sammen med 4 drenge væresler, og vi skulle dele et bad! /: Hotellet var heller ikke noget at prale af, næsten en bondegård, der stod køer uden for huset. Og maden smagte af bæ, det gjorde den faktisk alle steder. Østrigsk mad er nok bare ikke mig. Pandekage suppe? Og pomfritter med syltetøj? NEJ tak!
Men stedet var fantastisk. Bjergene var sindsyg højre og udsigten ekstrem, og ikke mindst var selvskabet jo i topklasse!!!!
Nu arbejder vi på et teaterstykke vi skal optræde med i weekenden, så jeg har travlt og er træt. Glæder mig bare til at få min hverdag tilbage!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar