Billederne er taget af Alexander Hjort - Tak :)

fredag den 12. februar 2010

Shopping tur a la best friends

På vej tilbage til skolen, ogå kaldet hjem, spørger the best friend pludselig og totalt spontant om vi ikke skulle tage et smut til Frederikssund Mandag, da vi begge har fri efter formiddagstimerne. Jeg, som ikke rigtigt havde fået snakket med ham siden han fik kæreste, kan ikke andet ind at sige ja. Lidt kvalitets tid er kun dejligt!
Det endte med vi fik den geniale ide at tage til København i stedet, det var lidt mere eksotisk. Det var en enorm hyggelig tur, udover at det tog vi kørte med, havde et støjproblem, og vi næsten ikke kunne veksle et ord med hinanden under det meste af turen, og at en af vores lærer ringede, fordi han mente vi ikke havde fået lov til at tage afsted, gud hvor blev min kammerat irriteret! Selvfølgelig havde vi da det.
Vi fik ikke købt så forfærdelig meget inde i byen, en t-shirt med skriften: "Missing a date, wanner go?" så min ven kunne invitere sin kæreste med til gallafesten.
Han gik og brokkede sig den første times tid, over hans knurrende mave, men han nægtede at spise på "Sunset" og alt andet var alt for dyrt. Det endte med at jeg med et smøred grin slæbte ham med derind og det var faktisk meget hyggeligt.
Min barnelige side førte os ind i "Fætter BR" hvor vi måbende fik øje på en karrussel. En karrussel!!!! I en legetøjsbutik, det er jo genialt!! Og den spillede en sjov og lidt gyserfilms agtig melodi.
Da vi igen var i Frederikssund og ventede på vores bus hjem til skolen, havde vi god tid, så vi gik og sparkede til hver vores isklump, og legede en lille leg jeg havde lært den dag. Det galt om at gå længst med sin isklump, uden at den går i stykker. Det lyder plat, men nøj det var sjovt, trikket er jo at hoppe på den andens isklump.
Lærene ville snakke med os da vi kom hjem, og det viste sig at der havde været en misforståelse. Vi fik besked på at forklare de andre elever hvad helt nøjagtigt reglerne for fritagelse er, så dem læste vi højt Tirsdag morgen.
Det var en helt utrolig dag, som kun har efterladt glade minder i mit hoved. Det var top kvalitets tid med en af verdens dejligste drenge!

Fastelavn har aldrig været så sjovt som det var Torsdag aften, da alle skolens elver havde taget det helt seriøst og klædt sig ud. Der var en punker, en politikvinde, en gangster, en engel (det var en dreng!) en mega svamp og mange mange flere! Selv var jeg klædt ud som dreng i smoking og slips.
Det var kanon sjovt, og vi legede en masse lege, slog katten af tønden, og spiste de fantastiske fastelavnsboller som kok-amok havde lavet. En kreativ og anderledes afslutning på en hård uge!

Nu er det vinterferie, jeg sidder derhjemme, men det er kun i aften. Skolekammeraterne kræver jo stadig opmærksomhed, men nej hvor er det dejligt ikke at skulle i skole i morgen!
Jeg er udmattet, nok mest fordi det har taget rigtigt hårdt på mig og pigerne, fordi nogle af værelserne i mit hus ikke har det så godt, derfor har vi fået nye værelser. Så farvel til Marie og Sissel, tremands værelset og hej til Pernille og tomands værelse.
Det er faktisk dejligt at have fundet det værelse jeg skal bo på, efter to ugers hårdt prøve tid, hvor jeg boede sammen med skønne Ann-Sofie. Nu håber jeg bare mig og Pernille kan blive lige så gode venner som jeg var med mine gamle roomies. Det tror jeg, for vi har de en masse at snakke om.
Kryds fingre for mit nye værelse, min kommende skiferie i Østrig og en god nats søvn.

Og tak til Pernille fordi hun er så cool med mig og værelset! Du er en vidunderlig pige <3 (Her ses et gammelt billede af Pernille og mig. Taget to uger efter begyndelsen på efterskolen)

1 kommentar:

  1. Super spændende blog, og hvor er du god til at videregive fortællinger :) Hvilken efterskole er det du gå på, hvis jeg må spørge?

    Læs evt. min efterskoleblog, hihi.

    SvarSlet