På en næsten forladt station, i hovedstaden, står fire unge mennesker og synger, kun med få forbipasserende som publikum. Det er sent, nat og koldt, de fryser, står og hopper lidt, men ellers har de rettet alt deres opmærksomhed mod den livlige melodi de har sammensat. De griner og smiler til hinanden, og skaber i det hele taget en nærmest magisk stemning omkring sig. De venter på det meget forsinkede tog, sådan er det jo når der ligger sne overalt i Danmark, man sneer inde, men om en halv time, skulle der gerne komme et tog, det håber de i vært fald.
Kl. 5.00 ringer mit vække ur. Kl 5.00!!!!! Før fanden og solen og selv månen havde fået sko på. Jeg smækker besværet benene ud over sengekanten og sukker dybt, det skulle blive en lang dag. To timer efter møder jeg Anders på hovedbanen i København, han ser træt ud, men smiler glad da jeg kalder på ham, vi siger godmorgen, og tripper så ellers afsted mod bussen og Højbroplads.
"...og med os i studioet har vi i dag Amanda og Anders, som sammen med deres efterskolekammerater har samlet ind til Danmarks indsamlingen." Lød det i radioen en lille halv time efter. Åh jo, vi kom i radioen, og vi havde en masse at fortælle om vores geniale måder at samle ind på, 71 tusinde lige luks ned til Afrika. Afrika fik hjælp, og Anders og jeg fik vores 5 minutters berømmelse, men sikke en oplevelse det var. Sara Bro, David og Tony fra P3 viste os hvordan de kørte morgen radioen, og vi gik derfra med et smil på læben. Efter et kort café besøg tog vi turen hjem til mig, for ja, at sove!!! Eller jeg sov, Anders lå og prikkede mig drillende på kinden, sagde vist sjove lyde. Haha.
Da mørket havde lagt sig over København og jeg have sat Anders på det rigtige tog hjem, mødte jeg tre unge mennesker udenfor tivoli, Laura, Rune og Simon (jep, ham igen, Simon fra Simons streg). Dørende åbnede og i 6 timer sad vi i tivolis koncertsal, for at se Danmarks indsamlingen, efter selvfølgelig at have stået i en halv time og beundrende gloet på det store akvarium der var nede ved gaderoben. Det var hyggeligt at være derinde, og selvom musikken ikke lige var min type, og man fik ondt i hænderne af at klappe, og i benene af at sidde stille så længe, gik vi derfra halv 1 om natten, med en god stemning, måske egentlig bare fordi vi var sluppet derfra i live.
Vi strandende på stationen, togende var forsinkede eller aflyste, og vi var trætte og udmattede. Jeg prøvede forgæves at lokke Rune til at give en drink eller øl på en bar eller lignende, men det blev aldrig til noget, og til sidst hentede hans far os.
Jeg havde lige lagt mig til rette under den dejlig varme dyne, da Rune ruskede i mig, "Sku´ i have den øl eller hvad?" Grinede han. Vi sad oppe til halv fire, snakkede og blundede lidt hen på skift, drak vores øl og nød, at vi ikke boede nede i fattige Afrika, men kunne gå op og ligge os i nogle bløde senge, under nogle varme og trygge dyner.
Som en ordentlig slutning på en dejlig weekend, tog jeg hjem til Anders da vi stod på dagen efter, han prøvede at lære mig sin dårlig humor, som om jeg nogensinde kommer til at se The Simpsons. Sjovt? Hmm, ja måske, fik ikke set så meget, men skal jeg nok rette op på :) Til gengæl fandt jeg en mappe med gamle billede af Anders, og det slog mig, at selv han engang havde været en lille og sød dreng, længe før jeg mødte ham.
Slut med Danmarks indsamlingen for i år, så er der kun min artikel tilbage, deadline 10 feburar, læs efterskole bladet/avisen :)
Og tak til de dejlige elever, da valgte at det netop var mig der skulle ind og se showet, også selvom det desværre ikke levede op til mine forventninger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar