Lydene

Her forleden havde jeg et af de her øjeblikke, hvor man bare er over lykkelig for at være, hvor man er. Et øjeblik, man virkelig sætter pris på. Vi havde lige spist aftensmad, og var på vej tilbage til vores værelser for at lave lektier, og jeg stod og snakkede lidt med et par af drengene fra en anden husgruppe, diskuterede om brætspil var sjovt eller nedern. Mikkel, en rigtigt god ven, var egning med mig, man bliver aldrig for gammel til brætspil, hvorimod den anden dreng, Marius nægtede at deltage i vores begejstring. Vi blev ikke rigtigt færdig med vores diskution, men jeg valgte at bevæge mig den modsatte vej af dem, hjem til mit hus. Mens jeg gik der, i den knitrende sne, mellem de vislende træer, hørte jeg deres stadig diskuterende stemmer, og jeg vendte mig om og kigge efter dem. To mørke siluetter af et par gode venner, gik side om side, og jeg kunne ikke lade være med at smile.
   Det er en af de ting jeg elsker allermest ved min skole, lydene. Selvom man måske ikke lige går og ligger så forfærdelig meget mærke til det, så er der hele tiden lyde. F.eks når jeg går alene tilbage fra et af de andre huse, og jeg kan høre de grinende stemmer inde bag vinduerne, hestenes prusten, lyden af det flagrende flag. Lyden gør, at jeg kan mærke skolen sjæl, den sjæl mine medelever er skyld i. Jeg ved, at selvom jeg ikke kan se en eneste person, er jeg alligevel omgivet af elskelige mennesker, som gør min hverdag så vidunderlig.
   Vi er jo lige kommet tilbage fra ferie, og på vejen herop samlede min far og jeg, Simon (ham der tegner Simons streg, som kan findes på forsiden) op, han havde sin guitar med, og af en eller anden grund fik vi ikke lagt den om bag i bilen, så mens vi kørte begyndte han at spille på den, en stille, men frisk melodi, og jeg indså hvor meget jeg egentlig har savnet lyden af en guitar. Det var fantastisk bare at side der i bilen, se landskabet ændre sig, og høre på Simon. Jeg tror altid jeg vil forbinde guitaren med dette år. Det mest musikalske år i hele mit liv. Nu håber jeg bare jeg kan tage mig sammen, og selv lærer at spille, så jeg selv kan skabe de lyde, der giver min skole sjæl og ånd.