I dag er det den 9, dvs at der er 17 dage tilbage, 17 dage tilbage før mit liv slutter...
Kan du huske det første blogindlæg jeg skrev? Det omhandlede mine følelser for begyndelsen. Nu er begyndelsen væk, og slutningen er her.
Jeg føler mig mættet, klar til at komme videre, ved at det er på tide. Samtidig ved jeg at der lige nu ikke er meget at komme tilbage til. Selvfølgelig er der alle de gamle venner, men det er bare som om dem jeg har her, nu, er mere betydningsfulde, de vil mig det bedste, og jeg vil dem det bedste. Jeg er forvirret, men det er jo ligemeget hvad jeg helst vil, for jeg har jo intet valg, efterskole livet slutter om 17 døgn...
Kan du forstille dig det vigtigste i dit liv, måske er det din familie og dine venner, og nu skal du så forlade dem. Du er træt af at bo hjemme, og vil videre, men samtidig er du bange for hvordan du skal klare dig helt alene.
Så på den ene side, ville jeg ønske at jeg kunne stoppe tiden, bare blive her, og se på min familie resten af mit liv, og på den anden side vil jeg videre, opleve nye ting, nye mennesker.
Hvad gør jeg????!
Hej Amanda!
SvarSletJeg må sige at jeg har det meget ligesom dig angående den sidste tid her på efterskolen.
Jeg tænkte jeg lige ville skrive til dig, fordi jeg i min hånd sidder med et brev fra Roskilde Gymnasium, og helt tilfældigvis er vi faktisk kommet i klasse sammen. Helt alene er du så heller ikke :). Glæder mig til at møde dig!
- Anders
Puh, de næste dage bliver hårde - men også skønne og bekræftende!
SvarSletMan holder aldrig op med at savne det ..men det bliver bedre.. (;
..Men hvad jeg dog ikke ville gøre for at vende tilbage!
Efterskolen er the best time of your life - nyd de sidste dage ekstra meget! (;